Midt på scenen

[Lea]

Lina kom ind på scenen. Det var et af de steder, hun følte sig bedst tilpas. Hun stilte sig op og kiggede ud over de mange tilskuerpladser. Hun smilte. Hun savnede at stå på en scene og enten synge eller spille skuespil. Hendes øjne strålede. Hun kunne huske den sang, hun sang sidste gang, hun stod på en scene. Pludselig gav hun sig til at synge:
"Oppe i himlen står et slot,
Hver gang jeg drømmer, jeg det ser.
Ingen får lov at græde der,
Oppe i himlens kongeslot... osv osv.

[Faetter]

Mick kom ind på scenen og klappede lige så stille. "jamen der kan man bare se, vi har fået et nyt talent til skolen" sagde han og nikkede venligt. "goddag, mit navn er mick og du er" spurgte han og lage hoved på skrpå, han var kendt på skolen, men hende her kende han slet ikke til.

[Lea]

Hun rødmede lidt. Hun troede ikke, at der var andre. "Jeg hedder Lina." Svarede hun kort og genert. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre, om hun bare skulle gå, eller om hun skulle blive og snakke.

[Faetter]

Mick nikekde venligt til hende. "velkommen til lina, det er dejligt at traffe dig, hvor længe har du været her på skolen" spurgte han og alge hoved på skrå igen, det var lidt spørgende.

[Lea]

Hun smilte venligt.
"Ikke en gang en hel dag," svarede hun venligt.

[Faetter]

Mick nikkede til hende "ja det forklare hvorfor jeg ikek har set dig før her på stedet, men det lyder da intrasant, hvor komemr du så fra" spurgte han stille og kiggede spørgende på hende.

[Lea]

"Ja, det gør det. Jeg er fra Venedi." svarede hun og gik ud fra, at han vidste, hvor det lå.

[Faetter]

mick nikkede til hende, det var som om der i samme sekunt kom et lille rødt lys fra hans øjne. "du er trist inden i, hvad er der galt" spurgte han og lage hoved på skrå.

[Lea]

Hun fik et chok. Det spørgsmål havde hun godt nok ikke regnet med.
"Hvorfør spørger du om det?"
Hendes stemme var meget chokeret. Hendes ellers så store øjne var spærret helt op, og var om muligt endnu større end de plejede.

[Faetter]

Mick kiggede bare på hende "fordi jeg ikke kan lig at folk går rundt og er kede af det, så jeg vil se om jeg ikke kan hjælpe på en eller anden måde. hvad er der ende galt" spurgte han stille og kiggede spørgende på hende endnu engang.

[Lea]

Hun sukkede. Hun var ikke meget for at snakke om det.
"Tja.. Hvis det ikke gør dig noget, så vil jeg helst ikke snakke om det. Det er et ret følsomt enme." Hendes stemme var meget trist nu.

[Faetter]

Mick nikkede til hende. "hvis du ikke kommer ud med det til en så vil det altid være et emne der gør ondt,men du bestemmer selv, hvis du ikke vil, så vil jeg ikke tvinge dig" sagde han og kiggede abre på hende.

[Lea]

Hun sukkede let. Hun var ikke meget for det; "Tja.. Det.. Er bare noget, der skete lige før jeg tog afsted. Jeg fortryder det lidt, selv om det nok var for det bedste.. Men hvem ved?" Hun havde lige betroet sig til en, hun ikke kendte. Det plejede hun ikke at gøre. Specielt ikke i et sådan enme. Hendes familie vidste det ikke en gang, og så fortalte hun det til en vidt fremmed.

[Faetter]

Mick nikkede til hende "ok, hvad var det så for noget du fortrød" spurgte han stille. "du behøver ikke at svare mig hvis du ikek ahr lyst, jeg kan se at det ikek er noget du normalt gør det her" sagdfe han.

[Lea]

Hun nikkede, men vidste inderst inde godt, at hun havde brug for det, selv om det ikke var helt vildt rart for hende, det her.
"Det var min kæreste. Han friede til mig." Hun holdt en lille pause for at samle tankerne, og for ikke at komme til at græde.
"Det var meningen, at han skulle flytte med mig til Skotland, så vi kunne være sammen tit. Men da han friede til mig.. Da gjorde jeg det forbi mellem os, men nu er jeg ikke sikker på, at det var det rigtige at gøre. Jeg savner ham, og jeg tror stadig, at jeg elsker ham." Hun sukkede let. Det var ikke nemt at få ud, men nu var det kommet ud. Hun lagde mærke til, at der trillede en tåre ned ad hendes ene kind. Hun tørrede den hurtigt væk.