på trapperne

[kidema2]

kasper nikkede han ville have chary væk her fra! han havde sådan på fornemelsen det var her hun så det helle ske! og det kunne umuligt være godt for hende at blive her! jeg hedder kasper men foretrækker kas.. og du ved vist godt hvad chary hedder nu.. sagde han bare. kaspers hænder var stadig knyttet! og man kunne stdig høre de voldsomme knæk lyde.. ja hun vejer ikk så meget. sagde han og gik hen vis hende pigen gerne ville bære chary kunen hun få lov til det.. kas var nemlig lidt bange for at komme til at klemme chary.. siden han jo selv var så vræd.. ifølgelig kaspers tanke gang havde kenneth snart ikk chary mere! han ville aldrig NOGEN SINDE LADE KENNETH KOMM I NÆRHEDEN AF CHARY! ALDRIG! han stilte sig hen til rei.. hmm ja hun var lav.. men han var jo også selv frytelig høj.. 192 var ikke ligefrem lidt!

chary var lige ved at side i en form for selvmords tanker! ja så meget holdt hun altså af kenneth! men hun viste jo også af en elelr anden grund det ikk ville nytte noget hun slog sig selv i hjæl! måske hun bare skulle give op.. og indrømme kenneth ikke elskede hende.. men det kunne hun ikke! hendes hjærte ville ikke gå med til det! det ville have hun skulle kæmpe vidre til den bitre inde! det ville have hun skulle vide kenneth elskede hende! men hendes logik sagde noget andet! det ville have hende til at være glad komme vidre og aldrig mer se kenneth! men det kunen hun jo ikke!

[Sebie]

Rei smilede op til kas. "Det er ret svært at lade være med at vide det... Du lader til at have brug for noget tatsriki... Det er te! Det er godt for undertrykt raseri!" tilføjede hun, da at kasper så uforstående på hende. Hun satte farten lidt op, og så ud af et vindue, hun forbipasserede og så ned i jorden, mens hun fortsatte vejen op mod hende og Chary's værelse.

[kidema2]

kasper så på rei, og løftede et øjebryn. det kan godt være.. men mit rasserig er snart ikke undertryk mere rei, kun intil jeg for fat i kenneth og når jeg har synder banket ham er jeg nok ikke nær så rasene! sagde han så roligt som han kunne selv om han nok sneree lidt! han ville ikke være uhøflig men når man sårede chary. ja så kunen han næsten ikke styre sit temprament det var ikke hans skyld helt bevist io det mindste! sel om kasper ikek havdemget for at indrømme det, havde han nu afligevel et lilel ømt punkt for knægten.. men han måtte ikke lade det passere. det kunen være kenneth så ville udnytte det! og det ville han aldrig tilgive ham selv! og heller ikke kenneth vis han så ville såre hende igen og over i købet "tag" noget fra hende!

chary lod sig etenligt bare bære.. hun kæmpede lidt med sig selv.. det var det dumme spørgsmål hun blev ved med at stille sige selv! hvad havde hun gjordt eller hvad havde hun ikke gjordt.. eææer var det begge dele! hun viste det ikke og bare et ord gav hende en voldsom hovede pinne! og så prøv lige at tænke på hvor meget hovede pine hun så måtte have!

[Sebie]

Rei kunne ikke lade være med at grine lidt af Kasper. "Måske, men det er bedste for Chary hvis du får dæmpet dit raseri lidt, indtil du møder Kenneth, uden hendes tilstedeværelse. Og det er lettere for mig at lære jer at kende, uden at skulle se på at du er ved at blive ædt af raseri!" drillede hun blidt, mens hun gik. Hun drejede skarpt, da hun stødte til en gang, der var en genvej op til hende og Chary's værelse. Det havde betalt sig at hun løb morgenture på universitetet.

//Out

[kidema2]

kasper og charuy //out

[Angel]

Dendra kom gående med den lille på armen. Hun kom til enden af trapperne og begyndte at gå ned af dem, da hun snublede... det hele gik så hurtigt at hun intet nåede at opfatte. alt blev sort...