Drama og Skuespil, Lærer: Andrew Shakespeare

[RaDoN]

På døren hænger et skilt:

"Drama og Skuespil - Lærer: Andrew Shakespeare"

[RaDoN]

Andrew kom ind i værelset og så sig om. Det var godt! Der var en lille scene og en dør om til et rum med udklædning. Han smilede og satte sig bag katederet hvor han begyndte at sortere i dagens opgaver og lignende.

[RaDoN]

(opdatere lige... ^^)

[Sebie]

Anäis kom løbende og stoppede brat op uden for døren. Hun læste skiltet, og hendes hjerte hoppede 51 slag over... Mindst. Hun bankede stille på døren, og trådte ind med små forsigtige skridt. Hun så på læren, og rystede lidt. *Han nedstammer fra William Shakespeare... Ufatteligt!* tænkte hun og man lagde mærke til en bog om William Shakespeares teaterstykker i hendes hånd. Hun knugede den ind til sig, mens hun stirrede på læren.

[RaDoN]

Andrew så op med en venlig mine og smilede til den nyankomne.
"Nåda... Ny elev!" sagde han glædesstrålende og satte sit vinglas fra sig og rejste sig. han rakte hende hånden.
"Jeg er Andrew Shakespeare... Jeg er lærer i Drama og Skuespil!" præsenterede han sig selv.

[Sebie]

Anäis gispede overrasket og tabte bogen. Hun skyndte sig at sætte sig på knæ og tog den op, mens hun samlede de adskillige papirer op, som var fløjet ud af bogen. Det var allesammen tegninger af William Shakespeares teaterstykker. Af personerne deri som Anäis forestille sig dem, områderne som Anäis troede de så ud, osv. Hun prøvede at finde alle papirene, men der manglede mindst 10.

[RaDoN]

Andrew lod armen falde og stirrede ned på papirene på gulvet. Der var et der var gledet hen til hans fødder. Han bøjede sig ned og tog den sidste scene fra Romeo og Julie i hånden. Han så på det som om han ventede at figurene kunne springe ud hvornår det skulle være.
"William... Fader William..." mumlede han for sig selv og så så ned på Anäis.
"Hvor har du dem her fra?" spurgte han fascineret.

[Sebie]

Anäis rejste sig tøvende og så på læren. "Jeg... Jeg ha-har se-selv te-tegnet d-dem..." stammede hun og så nervøst på læren. Hun rystede helt, og bøjede sig ned igen og samlede resten op. Da hun havde kommet papirene ind, de rigtige steder i bogen, rejste hun sig, stadig rystende, og så på læren.

[RaDoN]

"De ligner fuldstændig min bedstefars..." hviskede han og så endnu en gang indgranskende på billedet han stod med i hånden. Han snakkede selvfølgelig om William Shakespeare - Og han var ikke hans bedstefar... Det var længere siden. Det var bare nemmere at sige bedstefar.
Andrew rakte Anäis billedet, satte sig og smilede til hende.
"Jeg har på fornemmelsen at de kan lide min bedstefars værker..." sagde han smilende.

[Sebie]

Anäis tog imod billedet med rystende hånd og nikkede langsomt på hovedet. "Je-Jeg els-elsker ha-hans væ-værk-værker!" stammede hun stille og stod stadig og rystede over hele kroppen. Den lyseblå anemone faldt ud af hendes hår og hun tog den med de lange slanke fingre. Hun sank en kvalmende klump i halsen, og så nervøst på ham.

[RaDoN]

Andrew lagde mærke til hendes ekstreme nervøsitet og så undrende på hende.
"Hvad er der galt?" spurgte han bekymret og rejste sig. Han gik over til hende, tog blidt blomsten ud af hendes hånd og satte den tilbage i hendes hår.
"Såå..." mumlede han da han satte den på.

[Sebie]

Anäis' rysten tog til i kraft, da han rørte ved hendes hår og hun så ned i jorden. Hun var ligeså nervøs som en løve på dens første jagt. Hun lignede mest af alt en lille bange fugleunge, og hendes hænder sitrede, mens hun tog sig sammen til ikke at tabe hendes bog igen.

[RaDoN]

Andrew trak en stol hende og pressede hende blidt ned i den. Så satte han sig overfor hende på katederet og smilede til hende.
"Der er såmen ikke noget at være nervøs for... Jeg er ligeså meget kød og blod som du er!" sagde han og forsøgte sig med et kort grin.

[Sebie]

Anäis rysten holdte lidt igen og hun smilede. "U-unds-undskyld... Je-jeg ha-har d-de-det ba-bare li-lid-lidt un-underli-underligt..." stammede hun og trak lidt på skuldrene, mens hun stadig rystede lidt. Hun så på ham med hovedet lidt på skrå, og det røde krøllede hår fulgte lydigt med hendes hoved, så det hang nede over hendes højre skulder.

[RaDoN]

"Uha dog! Vil du have en kop te?" spurgte han nervøst og gik over til det lille bord i hjørnet hvor der stod diverse ting til at lave kaffe og te med. Hvert klasseværelse var udstyret med det, da nogle elever nogle gange skulle bruge noget at slappe af på, med henhold på deres instinkter.
Han hældte en kop varm skovbær te op og rakte hende den.